Poem (på perronens asfalt)

på perronens asfalt ligger
et kort over verden
ved siden af
et meget gammelt digt
regnen har opløst lidt af begge

du venter på et tog
du ved ikke hvor det vil føre dig hen

ved kortets kant er asfalten smeltet
støv og ild æder sig vej
ind mod Afrika

det gamle digt er stadig urørt
læs op, lyder det
der kommer et tog
det passerer forbi uden at standse

du venter stadig på perronen
på det tog der skal føre dig langt væk
en tsunami rammer Japans kyst

jeg falder i en drømmeløs søvn
da jeg vågner er Antarktis forsvundet
toget holder og venter
dørene lukker

tegnene har revet sig løs fra papiret og
brænder sig ind i huden
læs op, lyder det
hun læser op
asken dækker det meste af Europa

vores blikke mødes
vi sidder overfor hinanden
vi kender ikke vores destination
den sædvanlige skiften
mellem lys og mørke
er ophørt

det sidste vi har er et vindue
en brændende horisont
læs op, lyder det
vi læser op
mens toget fortsætter ud over kanten
og det næste digt begynder

 

Susanne Layla Petersen 2019

 

Untitled

et nyt netværk danser bag mine øjenlåg
lysende rødt og skarpt kantet
jeg iagttager det fra mit flydende punkt
linjer fragmenteres og samles
igen felter
der ikke før var forbundne
forbindes

en kugle af lys
brænder sig ned i håndfladen
mørkt stof eksploderer til alle sider
vi fordamper i horisonten

det ender eller
fortsætter forcerer
hegn og mure standser
i et magnetfelt:

puls plasma
aurora diagram

neon lava
salt sten

rød sort
evighed

Danish poem (et nyt netværk)

et nyt netværk danser bag mine øjenlåg
lysende rødt og skarpt kantet
jeg iagttager det fra mit flydende punkt
linjer fragmenteres og samles
igen felter
der ikke før var forbundne
forbindes

en kugle af lys
brænder sig ned i håndfladen
mørkt stof eksploderer til alle sider
vi fordamper i horisonten

det ender eller
fortsætter forcerer
hegn og mure standser
i et magnetfelt:

puls plasma
aurora diagram

neon lava
salt sten

rød sort
evighed

 

 

Susanne Layla Petersen 2018